: HOME
Partnerskaber til udvikling af forskningskompetencer og erhvervslivets innovationsevne

CIT blev ved årsskiftet 1999-2000 forlænget i tre år og fik 36 millioner kroner til at skabe nye initiativer for. CIT har anvendt disse midler til at udvikle en ny type indsats, som vi kalder partnerskaber.

Udgangspunktet for denne indsats er behovet for:

Et partnerskab er derfor et flerårigt, forpligtende samarbejde mellem et eller flere universiteter og en række firmaer, eventuelt offentlige myndigheder og lignende samt CIT.

Et partnerskab arbejder med et nærmere afgrænset emneområde, der fokuserer indsatsen. Parterne etablerer i fællesskab en eller flere geografisk koncentrerede kerner, og en væsentlig del i udviklingen af partnerskaber vil være opbygning af fysiske miljøer med udstyr, lokaler og IT-infrastruktur som fælles ramme for aktiviteterne. Partnerskaber arbejder med forskning, udvikling og uddannelse, herunder Ph.D.-uddannelse, og efteruddannelse inden for deres område. Andre aktiviteter kan også komme på tale, som f.eks. konsulentarbejde og udvikling af business incubators, f.eks. i form af forsker- og udviklingspark faciliteter med adgang til venture kapital. Arbejdet i et partnerskab planlægges, styres og gennemføres af parterne, der også står for finansieringen.

Baggrund for partnerskabsinitiativet
Et centralt element i et lands evne til forskningsbaseret innovation er geografisk koncentrerede miljøer, hvor forskning, uddannelse og erhvervsliv er i tæt daglig interaktion, og hvor personer fra universiteter og erhvervsliv mødes såvel fagligt som i fritiden, og hvor der er en høj grad af mobilitet blandt de ansatte i regionen. Her skabes et vækstcenter, hvor aktivitet og kvalitet stadig øges inden for erhvervsliv, uddannelse og forskning. Listen er lang og efterhånden velkendt: Silicon Valley, Seattle, Boston og New York i USA, Cambridge i England, Bangalore i Indien, Tel Aviv i Israel, Kista ved Stockholm, Espoo og Oulu i Finland.

Disse eksempler illustrerer, hvordan samspillet mellem et eller flere universiteter, erhvervsliv og regionale myndigheder med den rette statslige støtte kan skabe højteknologisk vækst. I Espoo, en forstad til Helsinki, med fokus på informations- og kommunikationsteknologi. I Oulu, 600 kilometer nord for Helsinki, med fokus på IT, bioteknologi og medicin. Også i Danmark kan vi se eksempler på denne udvikling, senest med styrkelsen af lyslederteknologi gennem etableringen af COM-centeret på DTU til supplering af Mikroelektronik Centeret og med beslutningen om det bio-teknologiske center, BRIC, på Tagensvej i København.

I disse geografisk koncentrerede miljøer skabes en positiv spiral, hvor høj kvalitet af uddannelse og forskning skaber mulighed for erhvervsmæssig innovation, og hvor den erhvervsmæssige succes for det første virker positivt tilbage på forsk-ning og uddannelse og for det andet skaber grundlag for en acceleration af den erhvervsmæssige vækst, dels gennem spin-off i form af nye firmaer dels gennem at eksisterende firmaer etablerer forsknings- og udviklingsafdelinger.

Etablerede partnerskaber
Der er indtil videre etableret følgende tre partnerskaber:
Top | Home